Viser alle 3 resultater

Show sidebar

Garn der skifter farve

Hos Crochet.dk har vi et stort udvalg af smukt, farveskiftende garn med de flotteste nuancer og farvekombinationer. Her på siden kan du se alle de smukke produkter, og få inspiration til hvordan du selv kan bruge garnet i dit næste kreative projekt. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til garn, strik og hækling eller hvis du har brug for hjælp til at udvælge det rigtige til dit projekt. Find vores kontaktinformation her.

Du kan også tage et kig på nogle af vores andre produkter. Foruden farveskiftende, har vi et kæmpe udvalg af garn i de bedste kvaliteter, ligesom du også finder alt det nødvendige tilbehør, for eksempel strikkepinde og nåle, DIY-projekter, knapper og meget andet. Vi har desuden mange forskellige opskrifter, der passer til hele familien.

Strømpegarn med farveskift

Flerfarvet garn er især populært til strømper. Derfor har vi garn med farveskift der passer specielt til strømper. Denne type garn er forstærket, så den egner sig godt til strømper, og samtidig får en lille smule elasticitet, der ofte kommer fra nylon. Derudover er dette garn ofte bearbejdet, så det bedre kan klare vaskemaskinen.

Vores strømpegarn fra Superwash med farveskift er lavet af en blanding af uld og polyamid, hvilket både gør garnet komfortabelt, men det får også en god slidstyrke, så dine strømper eller andet påklædning holder i lang tid.

Superwash

Superwash er en metode der bruges til at gøre garntyper mere bestandige overfor vaskemaskinen og vaskemidler, både så der er minimal slitage, og så formen på det færdigstrikkede produkt holder bedre.

Crochet.dk har et stort udvalg af flotte, anderledes former for multifarvet garn. Du finder både garntyper til strømper, og til en lang række andre strikkeprojekter. Garn med Superwash-teknikken findes i flere garntyper, for eksempel Superwash Uld.

Kreativ med garn der skifter farve

Garn med farveskift kan bruges til mange forskellige ting. De smukke farver komplimenterer hinanden godt, og laver et flot spil i trøjen, sokkerne eller halstørklædet. Hos Crochet.dk findes mange fine farvesammensætninger, i alle nuancer. Så skal du blot vælge mellem dine yndlingsfarver, og så laver dit garn selv smukke overgange i dit projekt. Flerfarvet garn findes i flere typer. Der er blandt andet garn med lange farveskift, hvor der er langt mellem farverne og multifarvet garn med korte farveskift, så farverne ligger tættere på hinanden. Garn med farveskift fås også i mange spændende farver og neonnuancer eller som mere afdæmpede farvekombinationer, for eksempel i nuancer af blå.

Garntyper

Der findes mange garner, du kan bruge når du strikker. Når du vælger garn, skal du tænke på hvad du gerne vil strikke. Det er blandt andet en fordel at vælge en åndbar garntype til sweatre og trøjer og en garntype der er bestandig, for eksempel Superwash-garn, til strømper og sokker der skal vaskes ofte. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de materialer der bruges til garn, og hvordan det påvirker garnkvalitet og komfort, samt hvilke projekter de egner sig bedst til.

Akryl

Akrylgarn er en let garntype, der oftest har en lang løbelængde. Det er kunstigt fremstillet, og er de seneste år blevet et meget blødt materiale i god kvalitet. Hos Crochet.dk tilbyder vi blandt andet garn med lange farveskift fra mærket Bumbo by Mayflower, der er elsket til mange slags strikkeprojekter. Akrylet kan bruges til sjaler, tørklæder og andre beklædningsgenstande, og nøglerne findes både som rent akrylgarn eller blandet sammen med bomuld, polyester og andre materialer. Akryl skal vaskes ved max 40 grader, for at fibrene ikke tager skade.

Bomuld

Bomuld er også en populær garntype der kan bruges til mange forskellige projekter. Bomuldsgarn er blødt, og findes i mange forskellige kvaliteter. Bomuldsgarn er ofte blandet med andre garntyper, oftest akryl, polyester, lurex og lignende. Hos Crochet.dk har vi blandt andet de store “cakes” fra Scheepjes, der er hele 1000 meter lange, med spundne farveskift, der er superlet at arbejde med til mange slags projekter. Farveskiftene har en god overgang, der skaber smukke, blandede nuancer.

Lurex polyester

Lurex polyester er en garntype der indgår i mange af vores produkter. Dette er med til at give stræk i garn, så det er mere slidstærkt end normalt. Det findes ofte i strømpegarn, så strømperne er mere slidstærke, og kan holde til at blive vasket mange gange.

Uld

Uld er en populær garntype der bruges til alt fra trøjer til sokker. Denne type garn kommer fra fåreuld, og er et blødt og naturligt varmt materiale. Ulden er en tungere garntype, og findes i mange nuancer, blandt andet flerfarvet. Denne type garn er slidstærkt, især Superwash-typen, der er af bedste kvalitet.

Nylon

Nylon – også kendt som polyamid, bruges i garn til at gøre det slidstærkt og elastisk. Polyamid er sat sammen at små fibre, der sammen er utrolig stærkt. Det bruges blandt andet i strømpegarn.